Holistisk vejledning

Hvis du er kørt fast eller er i tvivl om, hvilken vej du skal gå, så kan jeg som holistisk vejleder hjælpe dig med at finde vejen og komme tættere på din sjæls kerne. Hjælpe dig med at fjerne de blokeringer, der måtte være i form af gamle mønstre, overbevisninger og ikke længere støttende relationer m.m..

Jeg benytter mig af redskaberne coaching, sjælelæsning og healing som holistisk vejleder. Vejledningen vil typisk strække sig over flere gange.

Som jeg også beskriver under Sjælelæsning, har vi – i mit univers – alle en sjæl, og …… jeg må straks fortælle, at jeg tror på, at vi har levet flere gange – mange sjæle er gamle, gamle sjæle, som har været her på jorden i mange liv – på godt og ondt! Lidelse i form af smerter, selvpinsler & -piskeri samt modstand er rigtig mange af os bekendt med. Det er her, der kan løsnes op, så du vil blive helet på de områder, vi arbejder med, med det formål, at du kan komme tættere på din sjæls essens.

Det vil glæde mig, hvis jeg kan hjælpe dig på vej ……